Menu

Fælles visuel identitet

image Nyt Logo
Diana Mortensen
31. august 2021 kl. 08:46
Fælles visuel identitet
I 2019 blev Østfalsters Håndboldklub en del af Stubbekøbing Boldklub.
Bestyrelsen har siden ønsket at indføre en fælles visuel identitet, og arbejdet hermed er foregået løbende.
Håndbold holdene er begyndt at spille i rød/sort.
På de sociale medier er de rød/sorte farver blevet mere markant.
Næste punkt kommer nu - Stubbekøbing Boldklubs nye fælles logo.
Det var, for Bestyrelsen vigtigt at få noget historie ind i det nye logo, samtidig skulle logoet symbolisere Boldspil over en bred kam, for nuværende håndbold og fodbold, på sigt måske flere.
I Boldklubbens gemmer er der fundet en gammel fane, med logo, fra Boldklubbens stiftelse i 1899. Fanen har dannet grundlag for det nye logo, og hermed er Boldklubbens mere end 120 års historie (Ældste klub på L/F) inddraget i Stubbekøbing Boldklubs nye logo. Logoet har vi fået rentegnet, så det har fået et mere moderne look.
Det nye logo vil fra sæsonstart til foråret kunne ses på klubbens spillertøj.
Vi håber i bestyrelsen, I vil tage godt imod logoet.
Sportslige hilsner
Bestyrelsen

 

Luk