Menu

Nytårshilsen fra Formanden

image
Diana Mortensen
30. december 2022 kl. 19:21
Året der gik i SB 2022

Året der gik i Stubbekøbing boldklub – 2022

Stubbekøbing boldklub vil ønske alle vores medlemmer, trænere, holdledere, hjælpere, forældre, SB`s venner, sponsorer, ja alle der har noget med boldklubben at gør, GODT NYTÅR 

2022 var året, hvor vi har haft et ”normalt” år uden Covid-19 restriktioner, og hvor vi har kunne afvikle en masse fodbold, håndbold og afholde arrangementer.

Nyt fælles logo:

I 2022 blev vores nye logo rullet ud. Vi har været ude og investere i nye spillersæt til alle hold, samt at trænerne, holdledere og hjælpere ligeledes har fået nyt tøj, så vores logo kan komme ud og leve. Det har været en dyr omgang, men vi er meget stolte af resultatet.

DBU-børneklub:

Stubbekøbing boldklub har i 2021/2022 arbejdet hårdt på at blive certificeret børneklub og d. 2. maj blev vi officielt DBU-børneklub, som den første på Lolland - Falster, det er vi utrolig stolte af. Der skal lyde en kæmpe tak til Robert og Diana for deres arbejde. Men det er et arbejde der fortsætter, og noget vi løbende kan udvikle på. I 2023 kommer der en børneudviklingstræner, som skal understøtte børnetrænerne, samt vi skal i gang med vores sundhedspolitik, som kigger ind i både den fysiske men også mentale sundhed, til at igangsætte initiativer som dette fik vi 10.000 fra Spar Nord.

Aktiviteter:

Stubbekøbing boldklub har også stået for og deltaget i mange aktiviteter

  • I 2022 fyldte klubhuset 50 år som blev fejret med en reception.
  • Åbning af motorcykelmuseet
  • Afslutningsfest for ungdom og seniorer
  • Nightmare City med Nightmare corner og disko
  • Cafeteriet har igen i år leveret tirsdagsmad til stor glæde for alle
  • Vi fik afviklet DBU fodboldskole for første gang i klubben
  • Deltaget i Fastelavnsstævne, Girafcup, Pinsecup og været vært for Pigedage og DBU fodboldskole

Og vi forventer at der kommer flere aktiviteter i 2023.

Der er blevet afviklet rigtig meget fodbold og håndbold i året der gik, og vi ser frem til 2023, hvor der igen bliver knald på i klubben.

 

Jeg vil gerne sige tak for året, der gik til alle medlemmer, trænere, holdledere, hjælpere for det arbejde I ligger i klubben for at hjulene kan dreje rundt.

Tak til de frivillige der ligger en kæmpe indsats i klubben

Tak til cafeteriet for at være klubbens samlingssted

Tak til bestyrelsesmedlemmerne, som sørger for den fortsatte udvikling af klubben

Tak til vores sponsorer, både nye og gamle som støtter vores klub

 

Jeg håber I alle kommer godt ind i det nye år og vi ses i 2023

Pas på jer selv.

Forza SB

 

 

Luk